layoutelementlayoutelement
 

Baggrund

Baggrund
Åben Dialog opstod i Finland i slutningen af 1980´erne og er udviklet i et samarbejde mellem psykolog Jaakko Seikkula i Vestlapland i Finland, og psykiater Tom Andersen fra Tromsø i Norge. Man ønskede et psykiatrisk system med stærkere fokus på patientens sociale netværk og personlige relationer, hvor disse blev inddraget som en aktiv del af behandlingen.

Ifølge Jaakko Seikkula og Tom Andersen ses det at udvikle en psykisk lidelse som en krisereaktion, et meningssammenbrud som endnu ikke har fundet har fundet sig sproglige udtryk. Psykose ses som en tilstand der er karakteriseret ved at borgeren har oplevet noget som han eller hun ikke er i stand til at formulere i ord – og dermed ikke forstår.
Indsatsen rettes mod at finde sproglige udtryk således, at mening kan gendannes.

Udover en fælles forståelse af det førhen uforståelige, fastholdes og styrkes netværket omkring den ramte.

Modellen, der også er kaldet Laplandsmodellen, bygger på 7 grundprincipper:

  • Hurtig hjælp. Tanken bag hurtig hjælp-princippet er, at det er bedst at møde mennesker med et behov umiddelbart, i stedet for at afvente situationen.
  • Ansvar indebærer, at netværksteamet i planlægningen og afholdelsen af et Åbent Dialog-forløb påtager sig ansvaret for at sikre de bedste rammer for mødet fx at de, der inviteres til netværksmøderne, også er dem, der har handlekompetencer og tid til seriøst at indgå i forløbet.
  • Psykologisk kontinuitet handler om kontinuitet og sammenhæng. Princippet skal sikre, at mindst en fra netværksteamet følger borgeren gennem hele forløbet. Den psykologiske kontinuitet er vigtig i forhold til mellem møderne, overgang fra det ene tilbud til det næste og i samarbejdet med andre systemer. Det skaber forudsigelighed og tryghed for borgeren.
  • Fleksibilitet og mobilitet skal sikre, at indsatsen til borgeren til enhver tid tilrettelægges fleksibelt efter de konkrete og/eller foranderlige behov, borgeren har. Det er vigtigt kontinuerligt at drøfte med borgeren, hvem der skal deltage på netværksmøderne; hvor og hvornår det skal foregå.
  • Det sociale netværksperspektiv indebærer, at borgerens familie og øvrige netværk, såvel det private som det professionelle, inddrages aktivt i indsatsen og på netværksmøderne. Ved at inddrage borgerens netværk mobiliserer man støtte til borgeren, men man sørger også for at få aktiveret netværkets ressourcer.
  • Tolerance for usikkerhed. Udgangspunktet er, at det er borgeren selv og netværket, der er eksperterne i forhold til borgerens liv. Netværksteamet har en viden og kan stille den viden til rådighed, hvis borgeren og netværket ønsker det. Det handler derfor om at indtage en ikke-vidende og undersøgende position og give plads til de forskellige holdninger, der fremkommer på netværksmøderne. Ved at give plads til dialog, kan deltagerne på netværksmøderne sammen undersøge problemet, og hvad der kan gøres ved det.
  • Dialogisme. Dialog er omdrejningspunktet for samtalen på netværksmøderne og den i løbende kontakt med borgeren. Ved at fremme dialogen blandt borgeren og vedkommendes netværk er tanken, at man muliggør forandring.

Åben Dialog har vundet stor anerkendelse verden over, for det første på grund af sin humanistiske og respektfulde åbenhed overfor de menneskelige og sociale dimensioner af psykiske problemer, for det andet for sine enestående resultater.

Resultater fra Finland viser at mindre end hver tredje i behandling har behov for medicin 2 år efter behandlingens begyndelse, 77 % har undgået psykotiske tilbagefald indenfor 2 år, 83 % er vendt tilbage til deres job eller uddannelse efter 2 år.

Indholdsansvarlig Birgit Høst Secher, bhs@horsens.dk  
For yderligere oplysninger kontakt
Anne Mette Ryhl

Projektmedarbejder


Tlf.: 24993521
E-mail: anmra@horsens.dk